Ottende låge – 2. søndag i advent

Nu er vi nået til julekalenderens ottende låge, og 2. søndag i advent. Tiden går stærkt. Seksten dage tilbage før den store dag. I dag skulle der gerne være plads til en julefilm eller måske et fælles brætspil. Gør lige præcis det, I synes er sjovt. Det giver så meget på familiekontoen, når vi engagerer hele familien samlet.

Vi har alle så mange aktiviteter, hvor vi hver for sig gør hvad vi plejer at gøre, og julemåneden skulle jo gerne være bare en smule anderledes. 🙂

I slut-90’erne havde jeg en kæreste, som var rigtig glad for at spille yatzy. Det er et spil alle kan være fælles om, og det giver gode muligheder for både kreativ tænkning – chancen – samt planlægning. Hvordan udnytter jeg terningernes slag bedst? Et genialt spil, når først man har lært at spille det.

Måske har du, kære læser, et favoritspil du gerne vil dele med julekalenderens læsere? Så bare smid en kommentar til gavn for alle.

Rigtig god 2. søndag i advent til alle. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.