Kun lidt over to måneder til jul

Som jeg skrev ovre på Shop & Spar bloggen så er der kun lidt over to måneder til jul. Det er nu du med fordel kan begynde at indkøbe årets julegaver, og i jo bedre tid du begynder at forberede dig, jo mere sikker er du på IKKE at skulle stå i kø den 23. december for at nå det sidste.

Jeg har været i syv sind hele året om jeg skulle love at jeg i år ville lade tredie gang være lykkens gang med en julekalender. Jeg vil hellere overlade det til tilfældigheder om der kommer daglige indlæg eller ej. Jeg vil nemlig smaddergerne dele en masse indhold med jer, men véd også – af bitter erfaring – at når vi mennesker lover noget langt ud i fremtiden som at skrive hver dag, så kunne det gå hen og blive en byrde.

Derfor vil jeg hellere se det som glædeligt hvis det jeg skriver kan motivere og inspirere, og det må så være op til jer læsere at finde ud af hvor mange indlæg der kommer.