Hvad er en julekalender?

Flere har spurgt mig hvorfor jeg skriver en julekalender, og det vil jeg da gerne svare på med to forklaringer.

For det første er en julekalender jo en god lejlighed til at tale om et emne, nemlig julen, som vi alle hygger os med. Som faste læsere af mine øvrige blogs vil vide, så har jeg altid været tilhænger af devisen, at hvad der er sparet det er tjent – skattefrit. Derfor har jeg gjort mig umage for, at jeg hvert år har en eller to låger i årets julekalender som omhandler hvordan du kan spare penge, så du får råd til alt det sjove i en i forvejen meget dyr tid.

Derudover synes jeg det er en kærkommen lejlighed til at sprede noget glæde midt i den kolde tid vi går i møde her i vintertiden. Når vi først har sat urene over på normaltid, så er vi alle forventningsfulde omkring lys. Alene en enkelt solskinsdag på en efterårsdag opmuntrer os alle. Vi er biologiske væsener med alt hvad det indebærer, og solen giver os vigtige vitaminer. En julekalender er derfor præcis denne lejlighed til at sprede lidt glæde, og derfor er det en fornøjelse at forberede 24 låger til dem som læser med i denne julekalender for alle.

Hjem-Is har julekalendere til børnene

I løbet af den seneste weekend havde jeg besøg af de tre børn: Natacha, Patrick og Christopher. Børnelokkeren (Hjem-Is bilen) ringede, og har sørme fået rotor-blink på, så den var nem at finde. 🙂

Endnu bedre er såmænd også, at den har julekalendere med til børnene, og i år er der op til et helt års forbrug i puljen. Altid spændende med den slags konkurrencer – og den er gratis når du køber fra din lokale chauffør.

Så hvis du alligevel har en fødselsdag i januar, som Natacha har hvor hun i 2014 fylder 12, hvorfor så ikke købe islagkagen straks og være med i konkurrencen med en julekalender? 🙂

Husk, at der fra og med 1. december 2013 er 24 daglige låger med hver sine sjove artikler her på Julekalenderen for alle.

1 måned til daglige indlæg

Så er der kun en måned til det første af de 24 julekalenderlåger, de daglige indlæg, flyver ind her på årets julekalender.

Som jeg skrev forleden er alle 24 indlæg klar til udgivelse. Hver låge åbnes kl. 00:01 (et minut over midnat), og du kan se frem til mange forskellige indlæg når julemåneden starter.

Som altid vil det være en fornøjelse med feedback, og jeg håber virkelig du vil nyde hver låge i julekalenderen.

God weekend til alle. 🙂