Første låge i årets julekalender

Den opmærksomme læser af julekalenderen for alle har måske bemærket, at der i kategorierne nu er en årsopdeling. Det er lågerne for hvert af de år, hvor julekalenderen var komplet. Tidligere havde alle låger kategorien Daglig indlæg, men da der skete nogle databasefejl i WordPress, så måtte jeg reparere og restrukturere indlæggene for at skabe lidt orden – og give et bedre overblik for jer, kære læsere. Nu starter årets julekalender, og der er lagt 24 låger i pipeline, så fra nu af, og frem til juleaften kan du godt begynde at glæde dig. 🙂

Det første indlæg er en introduktion af konceptet i år. Jeg har valgt at jeg på hverdagene skriver et indlæg om først nogle af de podcasts jeg har lyttet til gennem året, senere beskriver jeg flere af de bloggere jeg kan anbefale, mens der i weekenden er mere juleprægede låger.

Hvorfor denne ændring?

Dels fordi fornyelse altid er godt, og samtidig kan alle læserne jo ret hurtigt finde information om leverpostejen via søgefeltet. Julekalenderen for alle skal fornys, for ellers ender vi nærmest bare i en gentagelse af det, der allerede er blevet sagt.

Ifølge en kilde jeg så online, så er der i år udsigt til følgende julekalendere på tv:

  • DR1 – kl 19:30: Theo og Den Magiske Talisman (ny julekalender)
  • DR 2 – kl. 21:30: Rytteriets Jul (gensyn fra 2016)
  • DR Ramasjang – kl. 17:00: Selmas Saga (svensk julekalender med danske stemmer)
  • DR Ramasjang – kl. 17:20: Ramajetternes Jul (gensyn fra sidste år)
  • DR Ultra – kl. 17:50: Klassens perfekte jul (ny julekalender)
  • TV2 – kl. 15:30: Alletiders julemand (gensyn med tredje julekalender med Pyrus)
  • TV2 – kl. 20:00: Tvillingerne og Julemanden (gensyn fra 2013)
  • TV2 Charlie – kl. 20:25: The Julekalender (gensyn med de Nattergale)

Jeg håber I vil synes om det nye format, og ønsker alle varmt velkommen i dette års julekalender.


BilligParfume har parfume til spotpriser - bruger dem selv. Ingen abonnementsgebyrer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.