Attende låge – børnenes juleferie

Her i den attende låge i årets julekalender handler det om børnenes juleferie, som snart begynder.

Dagens tanke

Børnenes juleferie er en rigtig hyggestund. Børnene får lov til at holde fri fra skolen i en lille uges tid, og hvis I planlægger det rigtigt, kan det blive god afslapning for alle. Husk f.eks. at tjekke om der er lektier. Det kunne jo være, at dansklæreren havde bedt børnene skrive en stil om juleferien.

Så er det en rigtig god ide at få startet på lektierne, så de er ude af vejen før helligdagene starter. Der er intet så irriterende som at skulle tage sig af en dansk stil nytårsdag, fordi børnene ikke har fået gode vaner ind fra starten af. Desuden giver det mere ro og julefred, når der ikke er spor at tænke over andet end at kunne sove længe, hygge sig, se en god film, og have rigtig god samvittighed fordi alting bare er i orden. 🙂

Så opgaverne af vejen – og hvis du har noget på jobbet, du skal have kigget på, så bør du gøre det samme, så du har fuldkommen ro til at pleje forholdet med din partner. Det giver så meget overskud, når I virkelig kan nyde denne miniferie, og samtidig er det rart for ens mand eller kone, at man virkelig har TIDEN til de gode snakke når de opstår i stedet for, at det pludselig kommer ind som et forstyrrende element, at man har ventet til sidste øjeblik med noget, som skal være klar når nytåret er ovre.

Rigtig god fornøjelse med planlægningen. Håber I får en RIGTIG god juleferie.

Dagens musik

Poul Bundgaard synger i dag Juletræet med sin pynt:

Dagens vits

Mellem venner:

Ole: “Hvordan vil du tage hævn over den mand, der stak af med din kone?”

Peter: “Ved at lade ham beholde hende…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.