Årets sidste låge i julekalenderen – Dagen er oprundet

Så er det nissernes festdagSå er vi nået frem til den 24. låge, den sidste af slagsen i år, for det er dagen i dag vi har ventet på hele måneden. Juleaftensdag, dagen med hygge og traditioner, som alle har til formål at skabe den helt rigtige dag i familiens skød.

Alle har minder fra barndommen, de bringer med ind i forhold, og dagen fejres helt specielt på hver sin måde i de respektive familier. Selvom nogle ting går igen, vil der altid være noget, man vælger at gøre i den enkelte familie. Nogle har købt en lille gave til børnene for at tage lidt af gassen ud af ballonen, og andre vælger at spise tidligere end nogle – alt sammen båret af det, der passer jer bedst. Sådan skal det bestemt også være. 🙂

Disney sjov vil nok gå igen de fleste steder. De gængse tegnefilm, som genses hvert år, præcis som 90 års fødselsdagen om en uge vil præge nytårsaften. Traditioner der gentages fordi sådan er det bare.

Jeg tror vi alle kan huske dengang DR valgte ikke at sende 90 års fødselsdagen. De fik en telefonstorm af utilfredse seere, og har vist ikke i tankerne at gentage den fadæse foreløbig… 🙂

På denne sidste dag for denne julekalender vil jeg gerne benytte lejligheden til dels at takke for din opmærksomhed gennem månedens låger, og samtidig bede om, at du – hvis du har lyst – skriver en kommentar. Hvad har været godt? Har det nye format været bedre? Noget du tænker skulle med næste år, eller noget, der ikke skulle med?

På forhånd tak for din deltagelse, og rigtig Glædelig jul til alle. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.