Sekstende låge – guf til juledagene

Så er vi nået til den sekstende låge, og i dag skal dagens tema være guf til juledagene.

Dagens tanke

Alle familier har sine favoritter i guf til juledagene. En af min søsters og mine favoritter er frugtflæsk – det bløde vingummi med sukker på. En absolut no-go for mit vedkommende er enten cognacbønner eller After Eight. Jeg har, for at sige det ligeud, fået for meget af det i sin tid!

Det allerbedste er dog f.eks. når man selv laver sin konfekt, og hvis du har tiden til det, kan det varmt anbefales. Dels fordi man hygger med det ligesom da jeg i syvende låge præsenterede juleklip, men også fordi du kan lave nogle kombinationer man ikke normalt ville finde i supermarkedet.

Det er således både sjovt og hyggeligt, og samtidig en god udfordring at afprøve nye ting, og finde helt nye smagsoplevelser. Om det er ckokoladeovertrukne mandler eller noget andet I bedst kan lide, hvorfor så ikke lave det selv, så I kan få præcis den smag alle synes bedst om?

God fornøjelse med hyggen.

Dagens musik

I dag synger Sarah Brightman sangen When a Child Is Born

Dagens vits

Konen til manden: “Du sætter altså fodbold højere end vores ægteskab.”

Manden: Sludder. Vi har trods alt været gift i seks sæsoner.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.