Kategorier
Uddannelse

Hvordan er det at gå på HF?

Hej alle sammen,

det er efterhånden lææææænge siden jeg har blogget, og det vil jeg gerne undskylde. Jeg har haft en masse andre projekter personligt going on, og derfor røg bloggen lidt på pause. For at være helt ærlig savnede jeg dog at blogge, også selvom folk måske ikke følger med, men blot fordi det kan være enormt rart bare at få sine tanker ud.

Så er det i hvert fald ude af verden. Men som nogle måske ved, så startede jeg på HF i august måned, og tiden er fløjet afsted! Vi har allerede haft en masse afleveringer, jeg tror vi er oppe på de 25 skriftlige afleveringer indtil videre, og de er selvfølgelig alle afleveret.

Jeg må nok sige, at det er noget af et kulturchok, at gå fra en erhvervsuddannelse til en gymnasial uddannelse – ikke kun mentalt men også socialt. Det har for mig personligt føltes lidt som at komme ind i en folkeskole igen, ikke at det nødvendigvis er en forfærdelig ting, men man skal i hvert fald lige vænne sig lidt til det. På erhvervsuddannelser var alle venner med alle, og folk kaldte en spade for en spade, men det hele er så meget mere kringlet på en gymnasiel uddannelse.

Og skulle det sociale ikke være et stort nok pres, så er der selvfølgelig også alle disse mange krav på en hf, hvilket er helt og aldeles forståeligt! Men det er bare meget at overskue for en person. Jeg føler mig mentalt drænet efter sådan en dag på HF. Det er rart at få en masse viden, men alligevel enormt mentalt krævende.

Vi har faktisk fået lavet en masse på HF allerede. Vi havde i den første måned både skolefoto, motionsdag, klassens dag, og i denne her måned har vi haft et foredrag. Der sker en masse spændende ting. I næste måned skal jeg så måske med på en hyttetur med skolebladet, for selvfølgelig er this gurl da med i det!

Overvejer du selv at tage en hf?
GØR DET!

Det er enormt sjovt, og du lære virkelig meget. Du skal bare være forberedt på, at du skal være enormt udadvendt.

I får lige et random billede af mig oveni dette blogindlæg! 😛

Håber i får en fremragende dag,

stay weird!

xx Linea Liv Celeste Blunck.