Kategorier
Mit daglige tankespind

Lockdown i Danmark – mine tanker.

I dag er det et lidt anderledes emne, jeg vil skrive om. Det er måske også et sensitivt emne, da det stadig berører enormt mange mennesker, men dog vil jeg udelukkende koncentrere mig om at snakke om mine tanker – for det er altid sundt at få tankerne luftet en gang i mellem.

Hele denne her corona pandemi har jo som sagt lukket Danmark ned; det tror jeg efterhånden vi alle ved, ellers lever man nok under en meget stor sten … Dog kan det være en enormt træls oplevelse for en, som i forvejen ikke har det særlig godt i sit eget isolerede selskab, eller som har tendenser til at blive ekstra nervøs, end hvad godt er. Her snakker vi selvfølgelig om undertegnede.

Jeg havde faktisk troet, at jeg ville klare det værre, end jeg gør. Heldigvis har jeg benyttet mig af muligheden for at gøre noget mere af de ting, som jeg ikke føler, jeg har tiden til normalt, hvilket jeg jo selvfølgelig har, men som jeg simpelthen bare skyder hen som om, det ikke lige passer i det daglige skema. Jeg har fået læst 2 bøger færdigt under hele denne her lockdown, og så er jeg gået igang med at prøve at færdiggøre endnu én. Derudover har jeg opdaget, at podcasts er rimelig fedt, for jeg elsker at lære nye ting, og nu har jeg lige opdaget en podcast, der fortæller om samtlige statsministre i Danmark. Ja det lyder nok kedsommeligt for nogen, men jeg må nok sige, at jeg elsker læring. Alle slags emner kan jeg fordybe mig i (nok med undtagelse af matematik hehe..).

Derfor har jeg været god til at distrahere mig selv, og med de virtuelle moduler – som i øvrigt har kørt nogenlunde okay på vores skole – har det næsten føles som om, at det stadig var en normal hverdag. Der har da selvfølgelig hændelsesvis været tidspunkter, hvor nervøsiteten har fået det bedre af én, men der må jeg sige, at min familie har været enormt gode til at række ud, og det har jeg virkelig prissat.

Jeg har haft en lang periode med skriveblokering. Mest af alt havde jeg nok opgivet forfatterdrømmen, for min selvtillid har været skrantende på det sidste, og det var ikke altid super fedt at skrive bøger med den evige kritiker i hovedet, der dagligt påminder dig om, at du ikke er god nok. Dog har jeg den seneste uge bestræbt mig enormt meget på at sætte hende på plads, og bede hende holde sig pænt på afstand, for hun er ikke velkommen her. Jeg havde ovenikøbet også prøvet mig frem med diverse selvhjælpsbøger og elsk-dig-selv podcasts, men de gjorde bare intet for mig. Det eneste jeg kunne se hjalp, var simpelthen at distancere mig fra nogle specifikke sociale medier, og prøve at underholde mig selv med nogle mere produktive ting, så jeg ikke havde kedsommelige stunder til at få besøg af kritikeren.

Jeg er ovenikøbet også gået igang med at lære at spille guitar. Nogle gange er det enormt forvirrende og måske tungt at være den type, der gerne vil lære alt, for det sætter mig i en position, hvor jeg skifter interesse hurtigere end vejret skifter i Danmark – som i øvrigt har været ualmindeligt godt under nedlukning; nederen! Det måtte godt lige have ventet lidt, hva’?

Når det var en lille afsporing af emnet. Men ja det har tit været noget, der har været enormt irriterende, for hvordan finder man egentligt lige ud af hvem filan man er, når ens interesser rykker sig fra højre til venstre på nul komma fem? Måske er det blot meningen, at jeg skal bruge min tid på at lære så meget som muligt, men det sætter ikke umiddelbart et godt fundament for, at jeg bliver rigtig dygtig i hvert emne. Det skaber måske nærmere en kæmpe sværm af forskellige emner, som jeg ved okay-tilpas-nok om.

Når men som i kan se, er dagens indlæg lige så rodet, som mine tanker er på nuværende tidspunkt, men det var rart at få lettet tankerne, omend det ikke handlede så meget om nedlukningen. Jeg håber i alle hænger i derude!

Linea

Kategorier
Mit daglige tankespind

Min oplevelse med at blive 18 og flytte for mig selv..

Hej, det er længe siden, jeg sidst lavede et blogindlæg. Det er fordi jeg pt går igennem nogle personlige ting, der tager ret meget af min energi. Jeg ville ønske jeg bare kunne skrive blogindlæg hver dag til jer, men nogle gange kommer livet bare i vejen. Dog vil jeg gerne have denne blog op og køre, og jeg vil derfor prøve at være mere aktiv.

Idag skriver jeg et meget ømt og personligt blogindlæg. Det handler nemlig om de sidste to år. Om da jeg blev 18, skulle flytte for mig selv og om hele den oplevelse det har været. Det har aldrig været en glansbillede, og det bliver det heller aldrig. Livet er ikke noget man flyver igennem med lethed. Jeg troede selv, at når jeg blev 18 og ville flytte for mig selv, så ville alting blive meget bedre. Alle har jo gået og skrevet om deres fantastiske oplevelser med at bo alene, have denne her fantastiske lejlighed, og lave nye spændende ting hver dag. Men der er meget mere til at flytte for sig selv end blot det, at have sin egen lejlighed og være herre over sin egen hverdag et hundrede procent.

En af de ting jeg hurtigst opdagede, var ensomheden i at bo alene. Jeg havde hele livet været vant til enten at bo hos min mor og bonusfar eller et skolehjem fyldt med liv og mennesker. Det at jeg pludselig sad alene i en lejlighed, hvor stilheden kvalte alting, var for mig en omvæltning. Det var rædsomt. Det er stadig ikke lige nemt, tro mig jeg hader stadig at være alene, men det er til at tolerere nu. Jeg har altid været en pige med et lidt for fyldt hoved, med svirrende tanker der bare ikke gider være stille, og i en lejlighed sent en mandag aften med en kvælende stilhed, så er det ikke en god cocktail.

Jeg vil ikke kun sidde og remse alle de negative ting op, for så bliver dette blogindlæg godt nok ikke særlig fedt for folk, der selv er på tærsklen til at skulle flytte for sig selv. Jeg elskede da også det, at jeg pludselig selv kunne indrette min lejlighed, finde ud af hvilken stil jeg selv havde, at jeg endelig boede i den by, jeg var så glad for og at jeg for eksempel bare kunne tage steder hen uden at skulle spørge om lov. Det er en dejlig frihed at have.

Det var en enormt stor ting for mig at blive 18. Pludselig kom der en million beslutninger, man skulle tage, og jeg havde stadig ikke hundrede procent fundet den uddannelse jeg ville have. Det er først nu jeg er ved at være sikker i min sag. Derudover kom der det ansvar, at man pludselig skulle betale regninger. Det har aldrig været fedt at skulle finde rundt i det regningehelvede. Derudover skulle man pludselig have en milliard forskellige forsikringer. Det var en jungle at finde rundt i, og det er det i og for sig stadig lidt.

En anden ting som jeg ikke vil uddybe fuldstændig er som sagt at jeg har nogle personlige problemer, der gør det svært for mig at bo alene, som jeg hver dag må kæmpe med, hvor jeg heldigvis har min familie og venner at støtte mig op ad.

Jeg ved ikke helt hvorhen jeg vil med det her blogindlæg, udover måske at sige til folk at i ikke er alene, hvis i selv oplever dette her problem med at blive 18 og skulle bo alene. Nogle gange er det måske endda sundt at bo hjemme lidt længere.

Undskyld hvis dette blogindlæg var lidt forvirrende, jeg har svært ved at sætte ord på det hele. Forhåbentligt bliver jeg bedre.

x Linea.

Kategorier
Mit daglige tankespind

Mit daglige tankespind #2

Hej og velkommen tilbage til bloggen! I dag har jeg endelig tænkt mig at lave endnu en af mine “mit daglige tankespind” indlæg, da det efterhånden er længe siden sidst. Hvis i ikke præcist husker, hvad det helt går ud på, så er det bare, at jeg kan skrive om alt mellem himmel og jord og bare øse mine tanker ud til jer.

I dag er mine tanker lidt sat fast på mange forskellige ting. Det er jo også snart jul! Kan i huske sidste år, hvor jeg lavede et juleindlæg? Jeg var vidst ikke i super julehumør dengang, så det blev et lidt negativt indlæg.

I år glæder jeg mig faktisk enormt meget! Det er første jul, hvor jeg ikke bor hjemme hos min mor, og det er da lidt trist, men samtidig også enormt spændende. Jeg kommer nok til at savne al julehyggen, men jeg har besluttet mig for, at jeg i år vil prøve at lave så meget jule-halløj som overhovedet muligt.

Jeg er allerede gået i gang med at se julefilm på Netflix, og så er jeg gået i gang med at se en julekalender (liiiidt før tid haha), og det er selvfølgelig Jul i Valhalla, jeg lige pt ser.

Derudover er der fuld fokus på min først HF eksamen! Inden jul skal vi nemlig op til en mediefagseksamen, hvis ikke de starter en mediefagslinje op (lad os lige krydse fingre for moi ikke). Derfor er jeg nu gået lidt i terpe-mode, og selv når jeg har fri, sidder jeg med benene oppe i sengen og læser op på mediefagsbegreber. Jeg vil så gerne være selvsikker omkring denne eksamen, for jeg kan ikke lide, når man er super nervøs for en eksamen.

Vi skal vist også op i nogle prøveeksamener, men dem er jeg ikke så nervøse for, da de som sagt bare er prøveeksamener. Derudover har jeg virkelig oppet mig en del i matematik! I folkeskolen fik jeg 02 og allerhøjest 4, men til sidste matematiktest fik jeg altså 10! Say whaaaat?

Hvilket så leder mig hen til at nævne, at vi snart får vores mundtlige og skriftlige karakterer for hvert fag i løbet af dette halve år, og jeg er lidt nervøs for dem, for jeg føler virkelig ikke, at jeg har sagt så meget, som jeg kunne have sagt. Men mine skriftlige burde ikke være slemme.

Så ja dette indlæg bliver liidt proppet med uddannelsessnak, men det er en major del af mit liv lige pt.

Jeg vil afslutte dette indlæg med et par spørgsmål til jer læsere, for forhåbentligt kan vi få jer til at interagere en lille smule mere!

Hvad er jeres holdning til julen? Hvilken julekalender skal i se i år? Hvilken uddannelse tager i/har i?

Jeg håber i som altid får en fantastisk dag, stay weird!

// Linea Liv Celeste Blunck.

Kategorier
Mit daglige tankespind

Mit daglige tankespind #1

Hej og velkommen tilbage her på bloggen. I dag vil jeg egentligt skrive noget mere personligt her på bloggen, og hvad mine tanker lige nu er generelt. Dette indlæg bliver sikkert forvirrende – da mine tanker generelt er et stort rod. Men jeg tænkte i måske kunne se jer selv i de samme tanker som jeg går med.

Fx mangler jeg 2 uger nu, og så er jeg færdig med grundforløb 2 af kokkeuddannelsen. Så skal jeg ud og arbejde igen. Derudover kommer jeg ikke til at se mine venner i 1-2 år, og det er altså noget af et skridt, at gå fra skolens trygge rammer ud til det hårde erhvervsliv. De tager altså ikke noget bullshit der.

Desuden står jeg og bekymrer mig utroligt meget om min grundforløbseksamen. Ikke fordi den er svær, bare fordi det er det, jeg gør – altså bekymrer mig. Og jeg føler mig som den værste forfatter, for hver gang jeg har sat mig med min historie, har jeg maks kunne skrive en sætning, før jeg igen går i står, og ikke aner hvor jeg vil hen med det.

Til gengæld er det snart jul, og gud hvor jeg glæder mig. Jeg har ikke været i det største julehumør, men der er jo juleferie, hvilket jeg er ret så begejstret for – selvom det kun er en uges ferie. Jeg har dog alligevel trofast fuldt med i diverse julekalendere. Og dagens spørgsmål er derfor også om i følger med i nogen julekalender, hvis ja hvilken?

Jeg tror jeg nytårsaften vil ligge et slags blogindlæg ud som en slags tale, idk? Men der vil i hvert fald komme et sådant indlæg ud, og jeg vil selvfølgelig fortælle jer hvad mit nytårsforsæt er.

Igen et kort blogindlæg, men igen har jeg bare været i en form for skriveblokering, og nu skal jeg lige ordne værelse hehe.

Rigtig god dag til jer alle xx

LineaLivCeleste