De tre mest anbefalingsværdige bøger jeg har læst i 2024
Hvis man kigger tilbage tilbage på det forgangne år 2023, var det året, hvor min Goodreads kunne have set bedre dage. Det føltes som et personligt lavpunkt at min læseudfordring kun knapt kunne snige sig op på én enkelt læst bog på 365 dage, når målet var sølle 10 bøger. Egentligt var det året efter en lang pause fra læsning, hvor jeg ville spendere noget af min fritid på at vende tilbage til min gode læsevaner, som jeg havde haft i barndommen. Skole og uddannelse havde slugt væsentligt meget af min motivation til at sidde og læse, så det blev ikke til noget.
Dette år ville jeg vende skuden. Jeg satte ‘optimistisk’ tallet til et mål på 25 bøger og kan med glæde sige, at jeg faktisk følger godt med på det mål indtil videre. Det er en lille sejr i sig selv. Jeg håber stadig at kunne nå op på de 25 inden vi rammer nytårsaften, men til gengæld er mange af mine bøger på “currently reading listen” faktisk allerede læst 50%, så jeg skal bare lige tage mig sammen og læse dem færdig, så er jeg tættere på målet. Tror i jeg når det?
Jeg ville egentligt også igang med at skrive boganmeldelser igen, og reflektere lidt over de skrevne ord bagefter, og dele det med jer og udveksle kommentarer frem og tilbage. Det er altid sjovt at læse hinandens holdninger til bøger, og jeg ville med glæde høre jeres tanker omkring bøgerne. Føl jer endelig også tilpasse til at komme med konstruktiv kritik i kommentarfeltet, så længe det er i et sobert niveau. Denne blog skulle gerne være et safespace for os alle.
Så badum tisch. Jeg præsenterer min top tre over bøger, som jeg har læst i år indtil nu, og kunnet lide.
1. Sword Catcher – af Cassandra Clare
Genre: Fantasy
Sprog: Engelsk
ISBN: 9780525619994
Sideantal: 624 sider
Den bog, der helt klart tager førstepladsen for mig i år er Sword Catcher af Cassandra Clare. De fleste kender hende nok fra Shadowhunters serien, men den har jeg endnu til gode at læse. Jeg har dog set TV-serien, og fandt den udemærket. Sword Catcher er dog lige helt i min liga af bøger. Handlingen foregår i den magiske by Castellane, hvor vi følger to protagonister, Kel og Lin. Kel er en forældreløs dreng, der bliver fjernet fra sit børnehjem og tilbudt at blive noget kaldet en “sword catcher” for prinsen, da han udseendesmæssigt ligner prinsen. Det vil sige et nyt liv i luksus, hvor den eneste hage er, at han skal lade sit liv for prinsen, hvis det bliver nødvendigt, og især også spille prinsen i farlige situationer, hvor prinsen ikke kan deltage personligt. Lin er en slags læge, der behandler folks sygdomme i byen, men hun er også “Ashkar”, som ikke er velanset af de almene borgere i Castellane, og de bor bag nogle murer, hvor de skal være inde bag ved før solnedgang. Igennem bogen bliver man præsenteret for nogle politiske dilemmaer, og man møder én de kalder “The Ragpicker King”, som også begynder at have en signifikant betydning for Kel og Lins historie, uden at afsløre for meget. Det er vigtigt også lige at nævne, at Lin’s motivation igennem historien hele tiden er at lede efter en kur til hendes veninde, som er dødeligt syg.
I historien bliver man også så småt introduceret til mulige kærlighedsinteresser for hovedpersonerne, men du skal som læser ikke gå ind i bogen med en forventning om at det er en kærligheds-fantasy-roman, for så bliver du slemt skuffet. Hvis bogen skal være noget for dig, skal du være interesseret i at læse High Fantasy med meget politik. Igennem læsningen af bogen erfarede jeg også ofte, at der var nogle ord, jeg slet ikke forstod, men jo mere du læser, jo mere giver det mening, så vær klar på at give slip på tøjlerne, og så læn dig tilbage og nyd at historien langsomt bliver udfoldet og giver mere og mere mening.
Bogen er så velskrevet, og jeg elsker hvordan man dykker ned i politik igennem bogen, og jeg kan allerede mærke, en forventningsfuld stemning til fortsættelsen af bogen der hedder “The Ragpicker King”. Jeg elsker vores to protagonister, og jeg synes at karakterne er skrevet troværdigt og så fungerer det bare rigtig godt at vi som læsere ser historien fra to forskellige synspunkter.
I øvrigt en lille sidebemærkning; hvem har opfundet de åndssvage bogbeskyttere på hardcovers? Jeg formår altid at få ødelagt dem på den ene eller den anden måde. Ikke fordi jeg ikke passer på mine bøger, men de er så fandens skrøbelige. Og tager man dem af, så er bogen latterligt kedelig. Er det virkelig så svært at gøre forsiden på en hardcover pæn, og så sige ‘fuck it‘ til de beskyttere? Jeg forstår ganske udmærket konceptet på dem, og forstår også at den gængse læser tager dem af mens de læser, for at passe på dem, men det er altså under opbevaring at mine altid får nogle små skønhedsfejl. Når, det var lige det første verdens problem jeg måtte komme ud med.
Min vurdering i stjerner:⭐⭐⭐⭐⭐
1. Bogelskere – af Emily Henry
(Billede lånt fra Goodreads, da jeg læste den på Mofibo)
Genre: Romance, Contemporary Romance, Adult.
Sprog: Dansk
ISBN: 9788712072287
Sideantal: 430 sider
Jeg har normalt aldrig været den helt store romantik fan, når det gjaldt bøger. Det har altid været fantasy og verdener fyldt med magi, der har draget mig til at læse dem. Dette skulle ændre sig, da jeg begyndte at følge en bog-youtuber, der hedder Haley. Hun læser så motiverende meget, og hun bruger sin platform til at lave forskellige videoer omkring det at læse. Nogle gange er det udfordringer, andre gange er det almindelige boganmeldelser, og sommetider er det vlogs. En ting jeg har lagt meget mærke til er, at hun læser enormt mange romantik bøger, og det fik mig til at være nysgerrig og prøve at udvide mit repertoire i kategoriafdelingen.
Som barn læste jeg trods alt også umenneskeligt mange Julia Roberts bøger, som er propfulde af romantik, så mon ikke jeg kunne finde lidt tilbage til mine rødder og nyde en simpel romantisk historie?
Emily Henry er hurtigt en forfatter der gør sig bemærket i romantik afdelingen, især når man som mig følger Haley på YouTube. Hun er nemlig stor fan af Emily. Jeg besluttede mig derfor også at give det et skud.
I bogen “Bog Elskere” følger læseren protagonisten Nora Stephens. Nora’s liv handler også meget om bøger, og hun beskriver sit eget liv som om, at hun er antagonisten i den klassiske romantiske fortælling, hvor manden forlader den kyniske karriere kvinde for en sød pige på landet. Vi får også lov at se, at hendes ene kæreste forlader hende netop fordi hun efter hans smag er lidt for følelseskold. Han havde aldrig set hende græde. Nora arbejder som agent for forfattere, og hendes søster ønsker at tage hende med ud på en rejse for at få hende væk fra arbejdet. De tager ud til en lille by kaldet Sunshine Falls, som også er handlingen for den bog, Nora har hjulpet en forfatter med at arbejde med. Tilfældigvis møder hun en gnaven mand, der synes bogen er middelmådig, og at Sunshine Falls er beskrevet helt forkert. Det er der en god forklaring på, da vi finder ud af, at han kommer fra byen, og faktisk har mange dårlige oplevelser med sig i bagagen. Nora ender på sin ferie i Sunshine Falls med sin søster og en tjek liste over ting, hun skal gennemføre. Dette indebærer blandt andet at komme ud og date, og at de skal redde en lokal forretning. Langsomt finder hun ud af, at hendes lykkelige slutning ikke nødvendigvis er den kliché slutning, som alle kvinder ønsker sig. Hun er New Yorker helt ind til benet, og er tilfreds med hendes job. Men den gnavne mand ved navn Charlie begynder så småt at blive interessant. Og der kommer også udfordringer igennem bogen, som jeg ikke vil afsløre for jer.
Jeg elsker, elsker, ELSKER Nora Stephens-karakteren. Hun gør det okay at ens lykkelige slutning godt kan være karriere-dreven, at man ikke nødvendigvis behøver børn for at være lykkelig, og at der er forskellige måder kærlighed kan udfolde sig. Hun passer ikke ned i den klassiske form, men hun er en ener! Charlie er også typen, som læseren i starten tænker er lidt af et r*vhul, men som igennem handlingen har mange valide grunde til, at han reagerer som han gør, og man forstår som læser også langsomt, at ting er anderledes end de ser ud til at starte med. Samtidig elsker jeg fortællingen igennem bogen om Nora, der ubevidst har haft en anstrengt barndom, med en mor der har lagt mere ansvar på hendes skuldre, end hun er tjent med. Derfor ender hun med at være overbeskyttende over for lillesøsteren, og få angst for at blive efterladt. Jeg kan på mange måder sagtens mærke Nora igennem hele bogen, og hun virker ægte.
Kan jeg komme med noget kritik til bogen? Hmmm… Faktisk umiddelbart ikke. Jeg synes virkelig oprigtigt bogen var så velskrevet, og de små detaljer i bogen er så gode, når man kommer frem til afsløringerne. Især fordi det starter med at ligne én ting for protagonisten, og så pludselig er det noget helt andet, og det giver bare så god mening, når man er nået til vejs ende. Det giver nok mest mening for dig, denne sætning, når du har læst bogen, hehe.
Jeg fik også læst bogen på lige over en dag, og var lidt ked af det, da den nåede vejs ende. Men det er en bog jeg hundrede procent vil anbefale dig, hvis du er til romantik og søde små fortællinger.
Min vurdering i stjerner:⭐⭐⭐⭐⭐
3. Divine Rivals, Letters of Enchantment #1 – af Rebecca Ross
Genre: Romantasy, Young adult, romance, fantasy.
Sprog: Engelsk
ISBN: 9781250857439
Sideantal: 357 sider
Divine Rivals er 1’eren i en duologi. Handlingen foregår i hvad der kunne minde om Første Verdenskrig, men i en magisk verden, hvor der findes guder og magi.
Den handler om to hovedpersoner, Iris Winnow og Roman Kitt, som starter med at være konkurrenter på deres arbejdsplads på en avis kaldet Oath Gazette. De er begge med i en klummekonkurrence for at få en stilling. Iris’ bror er draget i krig for gudinden Enva, som har sunget ham til kamp, og dette får hendes mor til at leve et liv i druk, som får en tragisk udgang. Roman er en overklassefyr, som udadtil kunne ligne, at han får tingene nemt.
Iris udveksler breve gennem hendes magiske skrivemaskine med en ukendt person. Roman Kitt er den hemmelige skribent bag brevene, og han ved godt, at han skriver med Iris, men han afslører ikke for hende, hvem han er. De udveksler dybe tanker mellem hinanden, og langsomt begynder de at holde af hinanden.
Da Iris’ mor dør, er stillingen pludseligt ligegyldig for Iris. Hun vil gerne ned til frontlinjen og finde sin bror Forest. Han havde lovet at give lyd fra sig, men hun har ikke hørt fra ham. Hun skriver så til den hemmelige skribent, Roman, at hun ikke er mulig at kontakte, fordi hun forlader byen. Hun fortæller ikke hvorhen. Dog har Roman i hans egen persona opdaget og søgt ud efter Iris for at høre til hendes velbefindende, og han finder hurtigt ud af hvor hun drager hen. Derfor opsiger han naturligvis også sin stilling og følger efter hende til frontlinjen. Og resten må du som læser jo glæde dig til at læse.
Jeg elsker historien, og i øvrigt synes jeg deres små kærlighedsbreve er de sødeste. Jeg er flere gange stoppet op som en lille teenagepige, og lige skulle trække vejret fordi jeg fangirlede hårdt over deres forhold til hinanden. Hele handlingen om guderne Enva og Dacre har dog på intet tidspunkt sagt mig noget som helst. Jeg synes at historien er for tynd. Det ville ikke have skadet historien for mit vedkommende at handlingen om guderne var fjernet fra handlingen, og at det havde handlet om almindelig krig og to elskende med et ekstra strejf af magi fra deres skrivemaskine. Okay, i 2’eren ville handlingen ikke kunne foregå uden guderne, men jeg er heller ikke særlig vild med 2’eren, så generelt er jeg måske bare ikke fan af guderne.
Det virkede irrelevant for mig at Enva kaldte soldater til kamp, og alligevel var hun så insignifikant i sit eget virke. Og slutningen i 2’eren var forhastet og virkede for nem, uden at afsløre for meget. Hvis forfatteren havde valgt at folde duologien ud i tre havde der måske været mere plads til at kunne folde karakterne ordentligt ud, for de eneste karakterer vi føler bare en smule med er Iris og Roman. Resten virker som de mest kedelige NPC’er. Jeg kunne især godt have ønsket at have set Forest’s udvikling endnu mere end hvad vi gjorde. Han er så vigtig en karakter i 1’eren, og så bliver det for fladt for mig i 2’eren.
Men… disse fejl er mest iøjnefaldende for mig i 2’eren, så derfor får 1’eren altså stadig rungende fem stjerner. Og det slår mig lige nu, at jeg måske er meget gavmild med mine anmeldelser i dette indlæg.
Min vurdering i stjerner:⭐⭐⭐⭐⭐
Og hermed kom mit første indlæg også ud på bloggen. Eller i virkeligheden har jeg jo faktisk tidligere postet på den her blog, men jeg har valgt at starte forfra og gå i en anden kreativ retning. Jeg håber med tiden at blive endnu dygtigere til at dykke ned i de her boganmeldelser, og så håber jeg på at komme på en masse kreative artikler at skrive til jer.
Men inden jeg forhaster mig, må jeg jo starte et sted. Lige her.
Rigtig god efterårsferie derude, x.