
Billedkilde: Maj Wismanns engelske side
Websexologen Maj Wismann fortjener virkelig ros. Hun var faktisk en af de første sexologer som jeg har fulgt siden hun startede. Hvor Sexskolen med Joan Ørting på TV3 godt kunne irritere mig en smule, fordi alting skulle være så grænsesøgende som mulig, så er Majs udgangspunkt anderledes. Ikke kedelig, men derimod hjertevarm, og hun tør at kalde tingene ved deres rette navn, når hun giver råd i sin online brevkasse på sin hjemmeside.
Jeg har virkelig sat pris på mange af hendes e-bøger, og hendes parplan fortjener også at blive nævnt. Hun har siden 1. december udgivet den i en 2019-version, og det er virkelig et godt værktøj. Bestemt ikke kun for folk der allerede ER i et forhold, men bestemt også for singler, som gerne vil sætte sig nogle mål for et kommende forhold. Denne parplan opdateres hvert år, og får mange roser med på vejen også fra andre, som har brugt denne parplan.
Der er rene ord for pengene når det gælder Maj Wismann. Det gælder også på hendes engelske side, for hun har også kastet sig over det internationale marked. Det giver rigtig god mening, for Maj har løbende dygtiggjort sig, og samarbejder også med internationale eksperter, når hun opgraderer sin viden. Online er der ingen grænser for hvilke markeder der kan penetreres, og det fortjener at blive nævnt, at Maj var den første til at tilbyde sine kurser online.
En pioner på mange områder, og hun var en af de første kvinder til at tale åbent og meget direkte om blowjobs. 🙂
Du vil ikke fortryde at følge med i hendes brevkasse. Der er stor viden bag de råd og svar hun giver.
Rigtig god dag til alle julekalenderens læsere. 🙂
Pingback: » Gør status her i juleferien - Henrik Bluncks blog
Pingback: Niende låge – Parplanen fra Maj Wismann | Julekalenderen for alle