Sekstende låge – julevinen

Her på den tredje søndag i advent, så er det en rigtig god ide, at få styr på julevinen. Det er nu du nogle gange kan hente rigtig gode tilbud, og det især hvis du er abonnent på nyhedsbreve fra nogle af de online leverandører af vin. Her vil jeg især fremhæve https://www.supervin.dk/ som jeg selv får nyheder fra.

Lige siden jeg smagte den italienske rødvin Amicone hos nogle gode venner, så har jeg holdt øje med nyhedsbrevet fra Supervin – og deres levering er snorlige! Amicone er smagsmæssigt en amarone, som ikke må kaldes en amarone fordi den dyrkes uden for området for en ‘ægte’ Amarone – og det kan du spare rigtig mange penge på uden nogensinde at gå på kompromis med kvaliteten.

Det er præcis som med Chateauneuf du Pape – pavens vin – eller for den sags skyld champagne. Du kan med fordel få rigtig gode vine uden for deres domaine d’appellation, som har samme kvalitet, men til en helt anden pris. Mange spanske cavaer er en stor fornøjelse, og mange, der prøver dette bliver ganske forbavsede når de først opdager potentialet.

Det samme gælder dog også champagne. Hvis du hidtil kun har troet at en Asti eller en Lambrusco var champagne, så kan det at prøve en ‘ægte’ champagne være en kæmpe fornøjelse.

Dog handler det også alt sammen om at finde et fornuftigt prisleje, der matcher ens budget… 🙂

Her kan nyhedsbrevene fra online vinleverandører være en rigtig god hjælp, så brug denne søndag på nettet, og find de julevine I har brug for. Det er meget lettere end mange tror – og på denne måde gør I jer også uafhængige af jeres lokale vinmand.

Rigtig god tredje søndag i advent til alle julekalenderens læsere. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.