Sjette låge – Mads & monopolet

Sjette låge handler om en af de udsendelser, som har forandret flest menneskers liv her i landet. Det udsendes om lørdagen på radioen, og bagefter udgives det – uden musikken – som podcast. Værten Mads Steffensen er virkelig et særdeles optimistisk menneske. Du kender ham sikkert fra enten Kender du typen? jeg nævnte i går ifm. podcasten Bogselskabet, eller fra Kongerigets klogeste.

Mads & monopolet havde løbet hen over radioen i flere år før jeg selv begyndte at lytte med. Det var faktisk på Facebook, mens jeg stadig brugte dét medie, at jeg så flere jeg fulgte diskutere dilemmaerne, og det gjorde mig en smule nysgerrig. Det har jeg bestemt ikke fortrudt!

Der er f.eks. nogle ting, der ligger helt fast efter man har hørt Mads & monopolet, og det er bl.a. at den aftale man har indgået først også er den, man overholder. Det er den såkaldte Søren Pind-regel, og sådan bidrager hver af de tre gæster, der fungerer som medværter, med deres perspektiver på sagerne.

Og én ting skal man huske: det er ALTID A-holdet den lørdag man lytter med på programmet, og værten Mads mener altid, at det bliver SUVERÆNT – og denne gang mener han det virkelig! 🙂

Han er en rigtig god vært, og det var lidt ironisk, at den eneste lørdag som glippede rent faktisk var jubilæumsnummeret, fordi Mads Steffensen havde forsøgt at lege stuntman på en cykeltur, og således havde skadet vistnok sit kraveben. Det er altid synd når en god mand rammes af ulykke, og Mads fortjener så absolut ros for at være kommet på den tanke at lave Mads & monopoletDR. Hver uge har man behandlet 10 dilemmaer, og med fradrag af ferieuger, så er det alligevel 400+ dilemmaer hvert eneste år.

Man kan absolut kun blive klogere af at udfordre både sine fordomme, men også høre nye vinkler på noget, man traditionelt ville have en automatreaktion på, og jeg anbefaler varmt, at du lytter med, hvis du ikke allerede gør det. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.