23. låge – Lillejuleaften

Så er vi nået til næstsidste og 23. låge i årets julekalender – den såkaldte Lillejuleaftensdag.

Dagens tanke

Så er tv-julekalenderne ved at nå klimaks. Børnene er spændte, og dagen er ved at oprindes. Lillejuleaften har noget skønt over sig, sikkert også med helt specielle traditioner i jeres familie.

I vores barndomshjem var menuen altid kendt lillejuleaften. Den stod på risengrød – og der blev altid kogt rigelig af den, så der var en god portion til ris à l’amande juleaften, og altid nok, så der også var til sidst på eftermiddagen 1. juledag.

Som barn var jeg tit småsyg juleaften af ren spænding. Når gaverne var pakket op, var alt ok igen. Sådan er der så mange sjove ting. Og faktisk er særligt det sidste noget, jeg også kan anbefale i forhold til jeres barn/børn. Hav en lille gave klar til starten på juleaftensdag. Så er lidt af spændingen taget af dagen, og det behøver ikke være noget stort eller dyrt. Det kunne være et brætspil I sammen kan hygge om, så der ligesom er ro på inden det sidste afsnit af julekalenderen løber over skærmen, og Disney Sjov kommer på…

Rigtig god fornøjelse med denne dag. Håber I har fået god inspiration undervejs mens jeg har forberedt disse indlæg på julekalenderen. I må meget gerne smide en kommentar om hvad der har været RIGTIG godt, og hvad I evt. har savnet, så jeg kan tilpasse årets julekalender 2018 ud fra den feedback I kommer med.

På forhånd tak for jeres kommentarer. 🙂

Dagens musik

I dag synger Kirsten Siggaard sangen End’lig december sammen med Søren Bundgaard:

Dagens vits

Hørt i skolen:

Læreren: “Vi kan lære meget af myrerne De arbejder hårdt og slæber fra morgen til aften. Og hvad resulterer det i, Oliver?”

Oliver: “At folk tramper på dem…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.