21. låge – årets korteste dag

Den 21. låge er blandt årets bedste dage, for det er årets korteste dag. Så kan det kun gå én vej, fremad.

Dagens tanke

Vi mennesker HAR bare sværere ved at komme tidligt op om morgenen, når der er mørkt. Man skal jo i seng før hønsene, hvis man skal være frisk på dén tid af døgnet i mørke. Jeg har prøvet et job, hvor jeg skulle være i Høje Taastrup kl. 7 om morgenen. På grund af minuttallet var jeg nødt til at møde lidt over kl. 6, så følgelig betød det afgang fra Kalundborg kl. 04:46.

Når man skal have en lille kop kaffe og lige have morgenbadet og barberet sig, børstet bisserne m.v., så betyder det, at man står op ved 3-tiden. Det er altså IKKE sjovt, skal jeg hilse og sige, når det foregik i november og december måned sidste år. Når man så har en 12-timers vagt, skal hjem igen bagefter, så er man næsten kun hjemme og vende for at gå i seng, og så starter showet forfra. Det kan ingen holde til i længden!

Selv med ‘normale’ jobs er det bare et faktum. Vores indre ur får det bedre når der kommer mere lys. Det giver energi og vitaminer – og nu er det på vej igen. 🙂

Dagens musik

I dag giver vi igen Johnny Logan lov til at synge – denne gang med Save This Christmas For Me:

Dagens vits

Mellem uvenner:

Den ene: “Du har kaldt mig et svin. Vil du beklage det?”

Den anden: “Ja, jeg beklager, at du er et svin!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *