Nu har nogle rigtig travlt!

Hvert år lover vi os selv, at vi vil være velforberedte i forhold til julehandlen, og jeg fornemmer på Facebook, at mange har lyttet. Men der er også de evindelige Valdemar-Atterdag-typer, som udsætter til det sidste.

De vil i denne weekend have travlt med at handle, og alligevel vil mandag og tirsdag også blive mareridt – siger statistikken.

I kan sikkert huske, jeg omkring lillejuleaftensdag, i tidligere julekalendere, anbefalede at sørge for at have kontanter. Mange bruger Dankortet på tirsdag, og traditionelt er det DAGEN hvor PBS’ systemer går ned.

Har du lyttet efter?

Skal det ende i julestress? Nej, vel?

Derfor brug tiden fra nu på at få det sidste i hus. Piskefløden til ris à l’amande kan sagtens holde sig forbi juleaften hvis du køber den nu – så der er ingen undskyldning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.