Begynd planlægningen for ro på jobbet

Nu er det ved at være tid til den endelige planlægning for ro på jobbet mens juledagene kommer. Det lader sig ikke gøre på alle jobs, for nogle funktioner skal jo køre hele året. Det gælder ambulancetjeneste, politiet, militæret (med et grund- og vagtberedskab), toge, busser m.v. Men nogle firmaer går på vågeblus, og dér er det en god ide at få styr på hvem der har hvilke opgaver under ferien.

Det er et område mange glemmer, og det kan hurtigt ende med ubehagelige afbrydelser af festlighederne hvis ikke der etableres aftaler om vagternes fordeling. Det kunne være brand på fabrikken, vandskader, indbrud m.v. Få styr på tingene så alle ved om det er i år eller næste år de skal være til rådighed. Det gør afbrydelsen nemmere at fordøje for alle, hvis den skulle ske, hvad ingen håber, naturligvis.

I dag skal vi høre noget meget anderledes, nemlig lidt metal for også at tage den yngre gruppe med i julestemningen på årets julekalender:

Postordre gaver

Så er det ved at være tid til at få bestilt de sidste gaver, særligt hvis de skal frem via PostDanmark. 🙂

Vi ved alle, at PostDanmark har travlt op til jul. Når et brev ofte ikke kan nå fra Kalundborg til Slagelse, så er der heller ingen tvivl om, at det godt kan betale sig at være på forkant med udviklingen – hvis du vil være helt sikker på din gave er fremme til juleaften.



Jeg var i år allerede ude og hente julegaver til mine tre dejlige børn i oktober måned. Det gjorde det jo dejligt nemt og stressfrit at disse kunne afleveres i god tid. Det skabte tidsmæssigt overskud, hvilket julekalenderen havde godt af, og de andre blogs kunne også vedligeholdes fordi jeg var forud for min tid. Det kan du bl.a. bruge bladet Psykologi til at hjælpe dig med. Identificere stressfaktorer, og gøre noget ved dem.



Om kvindeblade har jeg skrevet artiklen “Derfor er kvindeblade ikke kun for kvinder“…

Tænk på et abonnement måske også er en rigtig god gaveidé – det strækker din gave hen over hele det næste halvår, og du giver inspiration til dine venner og familie ad denne vej.

Uanset hvad du vælger, så husk, at PostDanmark er en væsentlig faktor i at få det hele til at gå op før jul. 🙂

Speciel dag i dag…

I dag skrives datoen 12-12-12, en meget speciel dag, for da vi “kun” har 12 måneder vil dette ikke gentage sig før i næste århundrede… Jeg har faktisk en kollega som bliver gift i dag, og stort tillykke til Harry og Karin. Jeg er stensikker på de nok skal få sig en helt speciel dag. Vi vil i hvert fald gøre vores bedste for at fejre dem behørigt. Datoen er nem at huske, og det kan i sig selv være en udfordring i en tid hvor alt skrives i kalendere.

Vi mennesker er blevet dårlige til at huske, og derfor vil jeg i dag dele et huskespil her på julekalenderen:

http://flashgamesspot.com/da/play/christmas-memory-game-a-christmas-themed-memory-m/flash-game/.

Rigtig god fornøjelse. 🙂

Tillykke til Lasse med de 14 – I dag handler det om julevin

I dag skal der lyde et stort tillykke til min nevø, Lasse, der bliver 14 i dag. 🙂

I dag skal vi tale om julevin, og jeg vil gerne anbefale, at du læser artiklen “Årets julevin” fra vinbutikken Vild med vin.

Det er umuligt at sige noget direkte om hvilken rødvin du vil foretrække, for det afhænger jo af om du/I spiser flæskesteg, and, kalkun eller gås – eller noget helt andet. Men til desserten, der typisk er ris à l’amande, vil jeg gerne anbefale en god portvin. Serveret, naturligvis, i store glas så hele bouquet’en kommer med. Traditionen med at servere i små glas er noget vi danskere har fundet på. Portugiserne drikker altid portvin af enten hvid- eller rødvinsglas, og det er der en god grund til.

Når portvinen åbner sig, og der er jo typisk levende lys på bordet, så får du langt flere nuancer og duftindtryk med når du lader din næse nyde portvinen lige før du får nydelsen ind i munden. Prøv det, og du vil aldrig forlade denne opskrift. På samme måde med glas lavet af træ. Min far var engang så heldig at få et træglas som gave fra en kammerat som havde lavet sådan et glas. Du får nøjagtig den samme effekt som når vine lagres på fad. Træet arbejder sammen med indholdet i glasset, og kan give den en endnu større dybde…

Drop julebagningen – og spar energi

Hvis julebagningen betyder meget for dig og jeres familie er I naturligvis velkomne til at fortsætte jeres tradition. Det vil jeg, naturligvis, ikke blande mig i. Jeg har dog et bedre bud på hygge med ungerne som jeg skrev om forleden da jeg introducerede websiden Julelege.dk, og det er, at købe dine småkager fra Karen Volf.

Jeg har igennem mit lange liv smagt mange småkager, og nogle har ligefrem været bedre til at frembringe hesteknas end noget du almindeligvis har lyst til at putte i munden. Skærer du dejen til brunkager for tykt, så ender det med at være en halv mursten – totalt spild af tid.

Når du alligevel kan købe en pakke småkager i Netto til en tyver, så er fem-seks pakker altså en langt bedre investering end at skulle købe alle ingredienserne, blande dem, hævning og strøm til produktionen.

For dem som det betyder meget for, at de selv bager, vil jeg gerne gentage jeg synes det er helt fint når I hygger jer med det. Men der er ikke meget sparet når du i stedet kunne hygge med et spil Ludo eller Matador sammen med ungerne, vel?

Og hvem siger ikke du stadig kan dekorere en købt småkage hvis det er glasuren I vil have? Tænk over det. Det er da værd at overveje hvis du inderst inde godt ved de småkager ikke er nær så gode som Karen Volfs. 🙂

Skal firmaets julefrokost foregå i Rødovre?

Selv hvis firmaets julefrokost allerede ER planlagt, så er der måske alligevel grund til at kigge nærmere på hjemmesiden her: www.superevent.dk/julefrokost, for der er rig lejlighed til at få god hygge med masser af sjov til en meget rimelig pris.

Uanset om jeres arbejdsplads ligger i Jylland eller på Fyn, så kan I måske alligevel få en ide eller to, som I selv kan bruge til jeres næste julefrokost.

God fornøjelse med planlægningen af næste års julefrokost.

Tid til julelege

I dag vil jeg gerne reklamere lidt for et meget kreativt site med masser af ideer til julesjov, nemlig www.julelege.dk. Siden byder på alt fra clipart til ideer til julekort, spil og alt muligt andet I kan hygge sammen om her i julemåneden.

Når I nu får en masse tid sammen i juleferien når børnene er hjemme fra skolen, så skulle der gerne være rigeligt at kigge på sammen. Rigtig god fornøjelse. 🙂

I dag vil jeg indrømme fejl i forudsigelser

Det er sikkert sjældent, at folk bekender deres fejl i forudsigelser, men jeg vil nu alligevel indrømme mine fejl i forudsigelser i år på den politiske arena:

  1. Jeg regnede ikke med, at Obama ville blive genvalgt. 7. september 2012 skrev jeg en analyse i artiklen “Will Obama Win? som sammen med flere efterfølgende artikler tog fejl. Romney tabte, og Obama blev genvalgt.
  2. Jeg havde forventet at minister-rokaden blandt SFs ministre blev større efter Vilhelmsen vandt formandsvalget i SF, hvilket du kan læse om i artiklen Efter Vilhelmsen vandt.
  3. Jeg havde ikke forventet, at Venstre ville holde hånden over en metaltræt regering som det skete senest her da Finansloven kom på plads. Det ser ud til Helle Thorning-Schmidt får lov til at holde sin anden nytårstale.

Hvad kan man lære af sine fejl?
Det er altid farligt at komme med forudsigelser. Du kan enten få ret eller tage fejl. Sådan vil alle forudsigelser være, både når det gælder politik og andre områder.

Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke “må” have forventninger, men når forventninger bliver skrevet ned, så kan alle se når vi begår fejl. Derfor synes jeg det var vigtigt at fokusere på netop i dag. At vi ikke skal være bange for at erkende NÅR vi tager fejl.

I dag skal vi have lidt julestemning med et helt specielt nummer, nemlig Mariah Carey med All I Want for Christmas:

I dag skal du til at tænke SKAT

Nu er det ved at være sidste udkald hvis du skal til at ændre på dine fradrag, bl.a. i form af indskud på kapital- eller ratepension. Der er kun 26 dage tilbage af året, og hvorfor ikke tænke på sin fremtid som pensionist ved at komme godt i gang med en opsparing?

Hvis du gerne vil vide mere om opsparing og fornuftig økonomi, så klik på ordene i sætningen. Så kan du få gode råd om emnerne. 🙂

I dag skal vi høre Louis Armstrong med White Christmas: