Drop julebagningen – og spar energi

Hvis julebagningen betyder meget for dig og jeres familie er I naturligvis velkomne til at fortsætte jeres tradition. Det vil jeg, naturligvis, ikke blande mig i. Jeg har dog et bedre bud på hygge med ungerne som jeg skrev om forleden da jeg introducerede websiden Julelege.dk, og det er, at købe dine småkager fra Karen Volf.

Jeg har igennem mit lange liv smagt mange småkager, og nogle har ligefrem været bedre til at frembringe hesteknas end noget du almindeligvis har lyst til at putte i munden. Skærer du dejen til brunkager for tykt, så ender det med at være en halv mursten – totalt spild af tid.

Når du alligevel kan købe en pakke småkager i Netto til en tyver, så er fem-seks pakker altså en langt bedre investering end at skulle købe alle ingredienserne, blande dem, hævning og strøm til produktionen.

For dem som det betyder meget for, at de selv bager, vil jeg gerne gentage jeg synes det er helt fint når I hygger jer med det. Men der er ikke meget sparet når du i stedet kunne hygge med et spil Ludo eller Matador sammen med ungerne, vel?

Og hvem siger ikke du stadig kan dekorere en købt småkage hvis det er glasuren I vil have? Tænk over det. Det er da værd at overveje hvis du inderst inde godt ved de småkager ikke er nær så gode som Karen Volfs. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.