Berlin — den flotte historiske by midt i Europa




Busturen ned mod Berlin

Alting startede med at bilen blev parkeret kl. 6:20 ovre på Mølletorvets parkeringsplads. Et vennepar fra Slagelse fik lov til at låne bilen mens vi tog på ferie — så kunne Robert og Christina hygge sig lidt med tvillingerne når nu vi alligevel skulle afsted, og samtidig undgik vi tyveri ovre fra parkeringspladsen ved stationen på bussiden som det skete i 2002 da jeg arbejdede i Viasat i Vordingborg. Dengang kostede Mads Kristensen (dengang Vemmelev) og en Kåre Møller os knap 2.800,- pga reparationer efter vores Toyota Corolla DX Sedan blev stjålet.

Med andre ord kunne busturen starte i trygge rammer. Telefonerne på vej til at blive slukket, og feriemobilen tændt kun i nødstilfælde. Denne skulle nemlig kun bruges ifald der skete noget VIRKELIG alvorligt. Vores datter er inde forbi bedsteforældrene i Roskilde mens drengene er nede ved det andet sæt bedsteforældre, i Venslev. Alle kan hygge sig.

Det var en sand fornøjelse at træde ind i busen. Chaufføren hedder Preben, og vi opdager at vi lykkeligvis bliver fulgt med på denne weekend af hans frue, Margit. De er lidt tavse i starten, men efterhånden som der bliver fyldt op kommer der lyd på højtaleren. Vi bliver begavet med superfrisk kaffe og bolle. Der er drøn på og det hele fortsætter behageligt ned mod Tappernøje. Helt fra starten fornemmes det tydeligt hvorfor turen er så behagelig, for Preben har kørt bus i rigtig mange år.

Det brænder en smule for at køre bus, men jeg nøjes med at nyde turen, og glæder mig over freden der sænker sig på denne ferie mens nyeste nummer af France læses. Vi får en tanke med hensyn til sommerhus i Frankrig, men det er en helt anden sag... Denne tur er en fornøjelse. Da vi når Tappernøje fyldes bussen med københavnere, og det er virkelig en flok hyggelige mennesker med gang i. Særligt da nogle begynder at få et par Dr. Nielsen. "Man skulle jo nødig halte på det ene ben" som enkelte siger..... Jo, vi er skam på ferie.

Det med at køre i bus har sine fordele. Vi morer os en del over tagene nede ved Gedser. Der er nemlig nogle husejere som har moret sig ganske godt med nisser som ligner at de er på vej til at kravle ind ad vinduet på 1.sal. Den slags ser man kun sjældent på Sjælland, men hernede tør de godt more sig lidt. Skæppeskægt, når det nu egentlig var en juletur til julemarked i Berlin...

Banner for Slip af med jalousi med Maj Wismann

Banner for Utroskab - kom godt videre

Banner for Single på den fede måde med Maj Wismann

Færgen Gedser-Rostock

Færgeturen er et kæmpe gedemarked, og selvom der er sørget for bestilt menu klokker de lidt med om drikkevarer var med eller ej. Vi var sådan set helt ligeglade, for vi synes egentlig buffeten i forvejen bød på masser af lækkerier, så de 24,- fra eller til gjorde os såmænd intet. Men forvirring i denne stil kan bringe nogle helt ud af kurs, og straks bliver man mindet om hverdagen — hvor kunder kan brokke sig fordi de først fik svar 12 min. efter de skrev en mail. Havde de sendt et brev med PostDanmark skulle de være heldige om svaret var nået retur inden for 1 uge, for de gider jo snart ikke omdele post alligevel. Breve kan sagtens være to dage undervejs hver vej.

Anyway, vi var på ferie, så vi skulle lige have en Sheridan's (sort/hvid likør) til værelset og lidt sødt til ganen når nu vi måske blev fristet til at tilbringe et par timer helt alene når nu vi var uden børn. Det endte også med en lille pakke Underberg til maven, just in case.

Overfarten gik ganske stille, og der var absolut stille vejr hele vejen. Det er i den slags vejr det er hyggeligt at sejle.

Køreturen gennem Østtyskland

Mens vi kører opdager vi en stor fejl ved vores valgte digitalkamera. Autofokus er alt for langsomt så vi får faktisk kun en hvid plamage i stedet for et billede. Dén fejl er svær at kende i forvejen når et kamera kun ses i en butik. Nå, vi forliger os med at det tager gode billeder i de situationer hvor vi normalt bruger det, så vi må "nøjes" med at glæde os over den funktionalitet i kameraet.

Undervejs er Preben dygtig til at fortælle om sine erfaringer med Østtyskland, og vi får et godt indtryk af hvilket armod der var i det gamle DDR. Underligt nok er nogle ting slet ikke forandret for Preben fortæller os bl.a. at arbejdsugen for vesttyskere er 40 timer, mens det er 48 timer for østtyskere. Østtyskere må nøjes med weekendfri én gang ud af 4 i mange erhverv. Dette opdager vi også da vi er i Berlin om lørdagen, for det der svarer til det danske Vej & Park er i fuldt sving flere steder - både i Øst- og Vestberlin. Vilkårene på det tyske arbejdsmarked er langt fra de vilkår vi kender her i Danmark.

Undervejs møder vi i øvrigt en politibil som vinker os ind til siden. Forbavsende nok en rasteplads før den store rasteplads hvor vi ellers kunne holde den planlagte pause. Der blev tjekket skiver, dæk og hele svineriet. Vi vidste i forvejen at Egon's Minibusser altid har v¾ret et velrenommeret selskab, så der er INTET at komme efter. Men disse folk skal finde på et eller andet. De påstod, at Preben havde "kørt for tæt på forankørende" — en uhyrlig påstand i godt vejr uden det mindste antræk til frost eller andet.

Da vi er ankommet til hotellet viser det sig, at denne strategi bruges over for mange udenlandske chauffører. Om de så bare skal have 100 Euro ud af affæren så skal de nok finde på noget. Da jeg taler med Preben spørger jeg naturligvis til hvorfor der ikke sker noget politisk i forhold til dette. Det er jo DYBT unfair at disse politifolk ikke opfører sig som alle andre steder i EU — høfligt og korrekt.

Desværre viser det sig, at vi åbenbart ikke gider satse det gode forhold til vore sydlige naboer, og derfor må vognmandsbranchen finde sig i den slags en rum tid endnu. Det er lige til Operation X, men nu hvor de skal til at være licensfinansierede på TV2 skal de næppe have klinket for meget. Der er jo en vis enighed — kald det bare "borgfred" — i forhold til EU-diskussioner...

Ankomsten i Berlin

Vi bliver, mildt sagt, imponerede over hotellet, og vil lade billederne tale for sig selv:

Flotte omgivelser i badev¾relset i Berlin

Flotte omgivelser i badev¾relset i Berlin

Flotte omgivelser i badev¾relset i Berlin

Et klassisk skrivebord i stuen

...Med sofa og et par stole - superhyggeligt

Man sover godt i Berlin

...med kunst pŒ v¾ggene

Udsigt over vejen fra altanen. Ikke meget lys i en julemŒned, vel? :-)

Første aften er middagen på hotellet. Vi hygger med en lille promenade efter den lækre middag, og vælger at hygge bagefter med lidt tv på værelset. Bodyguard er nu engang anderledes på tysk... :-)

Dag 2 - Rundt i Berlin

Efter en god nats rolig søvn er det tid til en udsøgt morgenmad. Igen er hotellet på toppen. Alt er simpelthen bare perfekt. Straks du lægger noget bestik eller tømmer et glas så vupti, så er det væk. Simpelthen forkælelse udover det sædvanlige. De vil ikke engang have at man genbruger sin tallerken. Næ, bare tag en ny. De rutinerede lagde værelsesnøglen på bordet for at undgå at det blev ryddet af og klargjort til de næste. Vi filmede straks tricket.

Vi mødes udenfor til en guidet tur rundt i Berlin indtil vi får frit løb et par timer, og om eftermiddagen er det guidet tur. Men lad os ikke skynde os for stærkt. Vi er på ferie, og det her er faktisk smadder hyggeligt. Vi får et indblik i Rigsdagsbygningen, Angela Merkels strygejern og mange andre sjove ting. Det her er skægt.

SΠer vi stoppet i det vestlige af Berlin

Nu fŒr vi lejlighed til at udforske Berlin pŒ egen hŒnd et par timer

Vores s¿nner ville nyde den slags her i Berlin

...Men de mŒ n¿jes med et billede...

Vi har på dette tidspunkt for længst opdaget, at byen er ALT FOR STOR til en så kort tur. Heldigvis hører vi fra et par kvinder, at 65 Rejser havde en tur hvor man kunne bo i Vestberlin samtidig med at der lå en ekstra dag i pakken. Ingen tvivl om at dén pakke klart er at foretrække. Byen KAN ikke fordøjes på en så kort tur som den vi var på.

Da vores tyske guide kommer ombord (hun besøgte byen i 1971, men blev forelsket og blev hængende) fik vi en masse informationer. Alt fra mindesmærker til sjove historier. Vi kunne ikke engang gøre hende ære ved alene at gentage. Hendes stil er unik, og det hæfte vi købte for 6 Euro var så afgjort pengene værd. Super velskrevet, og med masser af fotos. Vi har gemt hæftet for det skal med næste gang vi besøger denne smukke europæiske by.

Her er sΠden danske ambassade i Berlin

Sony Huset har en helt speciel belysning om aftenen, men vi sΠdet om dagen...

Senere ser vi dette hus fra toppen af Rigdagsbygningen, og det er et af de smukkeste lysshows i hele Berlin

NŒr man er i Berlin skal Sony Huset n¾sten ses...

Om aftenen vælger vi at tage busturen med de andre til en græsk restaurant og efterfølgende besøg i Rigsdagsbygningen hvor vi kommer helt op i kuplen henover Rigsdagen. Absolut fænomenalt. Jeg fik set mit super fjernsynstårn (som jeg egentlig hellere ville op i). Fruen havde ondt i pusselankerne, og selvom jeg nok ville tage en taxa begge veje foretrak hun denne tur. Fair nok. Samme by — det andet nås næste gang. :-)

Dag 3 - Det lakker mod enden...

Det frygtelige sker i dag. Det er slut med denne lille mini-ferie. Vi får et par timer til afsluttende sightseeing før vi tager bussen hjemad. Desværre er det meste lukket søndag formiddag men vi får sagt pænt farvel til en lokal købmand som vi hentede juice hos. Luften er ganske tør i en bus og det er ikke altid cola er det mest læskende. Et par stemningsbilleder til sidst...

Udsigten fra hotellet.

Her kan vi se bussen holde foran hotellet pΠden sidste dag i Berlin

Vi sŒ ikke ret mange af disse Trabanter mere i Berlin, men altsŒ en enkelt i Østberlin.

Vi er blevet meget bevidste om hvor heldige vi er her i landet når vi tager mange ting for givet. Borgerne i Berlin (særligt Ossierne) har virkelig en grum historie bag sig. De har, kort sagt, ikke saltet til ægget. Det føles som om vi er sat små 40 år tilbage i historien — i hvert fald forstår vi nu bedre nogle af de ting vi hører om i nyhederne.

Busturen hjem mod Slagelse

Der er en hyggelig stemning over det hele. En stille gang slud falder på vejen, men intet blivende. Vi får nyheden om at fruens søster blev gift i den forløbne weekend. Den slags nyheder er sjove at få på telefonen.... Folk må vælge hvad de gør, men kunne de dog ikke bare vente med de store chok til ferien er helt overstået.

Nå det er vel tegn på at vi var kommet tilbage til Danmark. Nu kan det være at 2009 kommer til at handle om at lave om på alt det vi egentlig gerne vil forandre. Mere om den slags på bloggene.

Håber du også har fået blod på tanden til at besøge byen Berlin. Berlin ER spændende, men husk at give dig selv god tid. Byen fortjener i hvert fald 4-5 dage for at komme ordentligt rundt. God rejselyst.